Et godt vandhul er et forholdsvis lavvandet vandhul, hvor vandet gerne i nogle partier kan varmes op af solens stråler. De vandhuller, der tørre ud sidst på sommeren, kan være allerbedst, da de forskellige rovinsekter, som stor vandkalv og guldsmedelarve oftest er flere år om deres udvikling og derfor ikke kan leve i vandhullet. Det vil gøre, at en større procentdel af haletudserne vil kunne overleve udviklingen fra haletudse til lille frø. Er søerne under en meters dybde, vil fisk, der ligeledes udgør en store fare for haletudserne, heller ikke kunne klare en streng vinter.
Vi har desværre også nogle vandhuller, der er saltvandspåvirkede, og kommer der saltvand i vandhullet, vil frøerne ikke yngle der.
Vi ser desværre, at uvidende eller ubetænksomme borgere har sat deres havedams fisk, som f.eks guldfisk ud i den danske natur. Disse guldfisk og andre fisk kan ødelægge en naturlig biotop og være medvirkende til at udrydde det naturlige liv i søen. Så en af truslerne for gode vandhuller er udsætning af fisk.
Her ved Augustenborg har vi to typer af frøer, den lille grønne løvfrø, som lever i buske og træer, og derfor nok ikke bliver den store storkeføde, og butsnudet frø, som er den mest almindelige og talrigeste. Det gør butsnudet frø til den vigtigste fødekilde for storken. Vi har konstateret, at de bedste steder for vores butsnudet frø er større pile- eller ellemoser. Her er der ikke så mange rovinsekter, og masser af skjul imellem blade og grene til haletudserne. I disse moser kan jorden være levende af små frøer, når de forlader vandet først i juli. I de lysåbne vandhuller har butsnudet frø det svært, især hvis der ikke er større sumpbed.