Augustenborg er interessant med storkeøjne, da den ligger med mange våde enge omkring sig, og imellem de to store vådområder Mjang Dam og Ketting Nor, som begge har mange hektar vådeng. Der er allerede et større projekt i værk ved Mjang Dam (se projekter), og vi håber med tiden at kunne lave flere projekter, der kan skabe gode enge.
Udover dette har vi rigtig mange pile- og ellemoser, hvor frøerne har stor ynglesucces.
Osbæk-”dalen”, der starter ved Bleshøjmølle/Lykkegård og forsætter ud til Osbæk, er delvist afgræsset. Den samlede dal/slugt giver et større engområde tæt på reden, der vil indgå i en evt. storks fødesøgningsområde. I dalen/slugten er der mange vandhuller og frøer. Nogle af vandhullerne er erstatningsvandhuller kommunen har gravet, og andre er naturlige. Storkelauget er gået aktivt ind i afgræsning af nogle af disse arealer i dalen/slugten (se afgræsninggruppen). Der ligger hele 3 store ynglelokaliteter for butsnudet frø i dalen, så med en ekstensiv afgræsning kan der skabes et område med masser af føde til storken.
Der er engkær og våde områder fra Bleshøjmølle og ud til OK-tanken. Noget af området bliver i dag delvist afgræsset af dådyr, men der er planer om fremtidig afgræsning af engkæret bag OK-tanken m.m. Her er der også mange vandhuller, som igen er erstatningsvandhuller kommunen har gravet. Midt i området er der stor ellemose med mange butsnudet frøer. Vi håber at kan udvide afgræsning omkring denne mose.
Der er fine enge ved Notmark, langs Egenmølle vandsystemet, langs Pulverbæk-systemet og mange flere steder.
Et større vådengsareal ligger ved Sebbelev nord/øst for grusvejen, foruden en del strand enge spredt rundt ved kysten. Det er desværre ikke alle engene, der er gode enge og et af laugets opgaver er at skaffe tilladelse og penge til at gøre dem gode ved at få lavet gode vandhuller og genopstarte ekstensiv afgræsning. De steder, der har udviklet sig til sivskov, må man sætte ind i en årrække med intensiv afgræsning, så sammensætningen af planter ændres.
Der er gennem de sidste 20 år lavet mange vandhuller omkring Augustenborg, både i forbindelse med et større projekt for at ophjælpe løvfrøen, senere som erstatning for den tosporede vej, og de sidste par år har kommunen kunne bruge området omkring Augustenborg til at grave erstatningsvandhuller, da de har ejet jorden. Det giver tilsammen en mulighed for at frøerne kan sprede sig i landskabet, da de kan bruge vandhullerne, som trædesten mellem ynglebiotoper i det alsiske landskab.
Lauget håber på forståelse og godt samarbejde med de private lodsejer, så vi kan udvide fødesøgningsområdet for storken især i områder tæt på vores pile- og ellemoser, der er vigtige yngle biotoper for butsnudet frø, og udgør grundlag for gode bestande.
Så lauget ser Augustenborg og omegn som en værdig kandidat til at huse en storkefamilie.